Det problem jeg stødte på, da jeg vurderede til musikken, er påvirket af den kvalitetsmæssige forskellighed, man synes at finde i Ep’en seks numre. Niceland nævner, at to forskellige producere har arbejdet med sangene til pladen, og at der på denne EP er tre numre fra hver. Uden at vide med sikkerhed, hvem der har produceret hvad, synes jeg der er en tydelig sammenhørighed af mere eller mindre uinteressant 'lige-ud-ad-landevejen-rock' i track 1, 4 og 5, mens track 2, 3 og 6 rammer en helt anden dybde af nærvær og indestængt melankoli. Det optimale for mig ville således have været, hvis jeg havde fået sangene i denne opdeling på to forskellige demoer. I det tilfælde ville 'lige-ud-ad-landevejen' numrene lande på tre stjerner ud af seks, mens de dybtfølte, melankolske sange ville ramme en sikker femmer! I stedet må jeg placere mig et sted midt imellem på fire stjerner, der hverken lever op til den ene halvdels potentiale og kvalitet, og ikke fortjenes af den anden halvdels banaliteter.

Ep’ens første skæring hedder "We Want to do Things to Late", og her er der tale om et nummer, der kunne være taget direkte ud af midthalvfemsernes pop/rockbølge. Med en meget forudsigelig form samt en guitarlyd og en vokal, der leder tankerne hen på bands som R.E.M., Live og Soundgarden, er det for denne snart 30 årige anmelder nærmest som at opleve et musikalsk déjà vu. Desværre er det ikke et positivt genhør med fordums lydideal, for da nummeret ikke er synderligt melodistærkt, grænser det til det kedsommelige. Nuvel, der er helt sikkert fine detaljer at lytte til i de velspillede guitarer, ligesom Christian Friis har en rigtig god vokal, men det er bare ikke nok til at gøre nummeret interessant. Helt anderledes står det til med Ep’ens andet nummer, ”In my Head”, som har et intenst men dog tilbageholdt drive, der klæder bandet rigtig godt. Sammenspillet i instrumenterne er yderst vellykket, og bandet tør her bevæge sig væk fra de tonstunge pop/rock konventioner og skabe nogle meget fine musikalske stemninger, bl.a. i længerevarende instrumentalstykker. ”In my Head” er baseret på ganske få musikalske ideer, men Niceland formår at skabe en udvikling i nummeret, så det vedbliver at være interessant at lytte til. Dette skyldes især, at produceringen giver plads til, at mange gode detaljer kan stå frem i lydbilledet.
I Ep’ens tredje og meget smukke nummer, ”Breathe to Try”, fortsætter de gode takter, og man mærker igen en god musikalsk forståelse mellem musikerne. Niceland tør lade nummeret være nøgent megen af tiden, og får på den måde understøttet den melankolske stemning i både melodi og tekst. Det er svært ikke at lade sig henfalde i musik af en sådan kaliber, og af den årsag er det også med ærgrelse man bliver kastet tilbage i den småkedelige pop/rock i fjerde og femte nummer, henholdsvis ”She’s an Army” og ”Broken Flowers”. Her får man på et sølvfad serveret to let tilgængelige og fint polerede sange, der desværre også er ret kedelige. Potentialet til noget godt lurer under overfladen, men sangene mangler simpelthen de foregående numres smukke klange, eller slet og ret bedre melodier. Dette får man heldigvis i sjette og sidste skæring, ”I’ll be off This Time”, hvor bandet endnu engang tør være sig selv og gøre det de er bedst til – at lade følelserne bestemme musikken og ikke ideen om radiohitpotentialet.

Ep’ens numre:
#1: We want to do Things to Late
#2: In my Head
#3: Breathe to Try
#4: She’s an Army
#5 Broken Flowers
#6 I’ll be off This Time

Niceland er:
Christian Friis - vokal, tekst og musik
Anders Toft Larsen - Trommer
Mads Heide Petersen - Keyboard
Kristian Jessen - Bas
René Matthiassen - Guitar